Jeg kan ikke sove

Klokken er 23:30, jeg har været vågen siden klokken 7 i morges, og jeg skal op igen i morgen klokken 7. Det har været en lang dag og jeg kan ikke sove. Der er sket mange problematiske ting på arbejdet, foruden det typiske brok. Der er mange nyansatte grundet sidste måneds langtidssygemeldinger. Det er ikke let at være offentligt ansat mere. Man skal løbe for 2, men får løn for en halv sammenlignet med samme jobs inden for den private sektor. Klokken er 23:45, og jeg skal op om 7 timer og et kvarter. Den sagte snorken ved siden af, der normalt beroliger mig, virker nu til at kunne overdøve et atomangreb på den anden side af gaden. Alt det pres jeg har følt hele dagen, kommer nu tilbage til mig, og trykker mine ører længere ind i mit hoved. Jeg føler mig fastklemt, blottet og desperat. Klokken er 23:59, og jeg kan ikke sove.

Jeg kan ikke sove, når tiden går

Det er et problem for mig, at jeg ikke kan sove, mens tiden går. Det er mest, når jeg bliver opmærksom på, at tiden går, alt i mens jeg ikke kan udføre den opgave, jeg har lagt mig for at gøre. Når man fanges i et tankespind, som driver en længere og længere ud på et sidespor, hvor tankerne omhandler alt fra politiske debatter, til hvilken kendt stjerne, der næste gang får lavet bryster. Jeg kan blive grebet af gamle minder, som jeg tidligere har fortrængt. Måske er det min underbevidsthed, der renses ud mens jeg prøver at slappe af. Men jeg kan ikke sove, når den trænger sig sådan på.

Når jeg tænker over det, kan jeg ikke sove

Kan Ikke Sove
Søvnen kommer altid, når man mindst forventer det. Det kan ske midt i en sætning, eller lade tankestrømmen fortsætte i en drøm. Klokken er 00:14 og jeg kan ikke sove. Jeg skal op om få timer, og det bliver at problem at vågne, ligesom det var et problem at falde i søvn.